Delprotese

Delprotese

Hvis du har mistet nogle af dine tænder, kan de manglende tænder erstattes af en delprotese. Delprotesen holdes som regel fast ved hjælp af bøjler på de naturlige tænder, så du får og fast fuld tyggefunktion. De kunstige tænder i tandprotesen kan individuelt behandles, så både farve og form passer til dine naturlige tænder. Der findes i dag forskellige former for delproteser:

Unitor delprotese

En unitor delprotese fremstilles på et metalstel, hvor protesetænderne er påmonteret. En unitor delprotese er meget stærk og fylder ikke meget i munden. Denne protese er en god løsning til patienter, som har flere sunde og stærke tænder i munden.

Akryl delprotese

En akryl delpose bruges ofte som en overgangsprotese eller midlertidig løsning, da den ikke er nær så stærk som en unitor delprotese. Derudover fylder en akryl delprotese mere i munden, men har samme funktion som unitor protesen.

Fleksibel delprotese

En fleksibel delprotese er en ny og moderne type, som fremstilles i vinyl. Delprotesen fremstilles uden stålbøjler, hvilket giver et bedre kosmetisk resultat. Desuden er protesen mere brudstærk og fleksibel.

Smileprotese

En smileprotese er en delprotese, hvor det blot er en eller få manglende tænder, som skal erstattes. Disse manglende tænder er typisk mistet ved et slag eller fald. Mens man venter på, at kæbebenet skal hele, kan man indsætte en smileprotese som en midlertidig kosmetisk løsning, indtil den endelige rekonstruktion kan laves.

Delproteser kan også fremstilles på implantater, så man undgår synlige bøjler og derved opnår et bedre kosmetisk resultat.

Hvis du har yderligere spørgsmål til delproteser eller ønsker et gratis og uforpligtende eftersyn, kan vi kontaktes på telefon 32 84 50 02. Med vores centrale placering på Amager, har vi bl.a. hjulpet patienter fra København, Christianshavn, Tårnby, Kastrup og Dragør.