Hvad er en rebasering?

Rebaseringer involverer arbejdet med foringer af nuværende proteser. Selvom vi laver en grundig forundersøgelse med gode aftryk af din mund, inden du får din tandprotese, kan der hurtigt ske ændringer i gummen, der gør, at der er brug for mindre ændringer af protesen.

I tiden efter man har mistet én eller flere tænder, vil der nemlig ofte opstå ændringer i kæbe og mundhule. Disse ændringer kan lede til et hulrum under protesen, der vil få protesen til at sidde løst med en dårlig pasform. Hvis du har fået fjernet tænder, skal du derfor gerne have forret protesen, det vi kalder en rebasering, efter 3 mdr., så den bliver ved med at passe dig.

Justeringer af din protese

Selv længere tid efter, du har fået din protese, kan sygdom, vægttab og slitage ændre både kæbens og protesens form, hvorfor behovet for rebasering og justering igen kan opstå. Det er nemlig ikke altid, det er nødvendigt at lave nye proteser i de tilfælde, hvor man kan justere, rebasere eller duplikere en protese.